Det er vigtigt at have et mål i sigte, også som senior

Skydeskive

Det er vigtigt at have et mål i sigte, også som senior

Forskelligt

bz1

Og hvad er bedre til at sigte efter et mål end et luftvåben? Med et luftvåben kan du få hele oplevelsen der kommer med skydning uden de ulemper tungere våben medfører.

Men hvad er et luftvåben egentligt?

Et luftvåben er et gevær eller en pistol hvor projektilet bliver skudt ud med hjælp af sammenpresset luft. Tidligere var alle luftvåben baseret på en kraftig stålfjeder, forbundet med et stempel. Denne slags luftvåben er stadig de mest udbredte. Fjederen spændes ved at du sætter et hagl i løbet og så knækker løbet. Så er geværet eller pistolen ladt og klar til affyring.

Men i dag findes der også andre virkemåder. Fx PCP luftvåben. Der pumpes luft i et trykkammer under meget højt pres, nok til op mod 100 skud. Derfor kan PCP våben også have magasiner til mange skud.

Hvor kraftigt er et luftvåben?

Verdens kraftigste luftgevær kan dræbe et vildsvin på over 30m afstand. Den slags luftvåben bruges også af militæriske specialenheder, i situationer hvor det er vigtigt ikke at lave støj. Et luftvåben er nemlig meget mere støjsvag end et krudtvåben.

Teoretisk kunne man sagtens bygge endnu kraftigere luftdrevne våben, men det kræver meget dyre kompressorer til at levere så højt lufttryk.

Der er også regler for hvor kraftigt et luftvåben må være uden at det kræver våbentilladelse.

luftgevær

Det siger loven:

Våbenloven fra 2012 siger meget præcist hvad du må. Et luftvåben kan ejes og bruges uden våbentilladelse hvis kaliberet er maks. 4,5 mm. Det kaldes også for kaliber 17.

Mindestalderen er 18 år.

Luftvåben findes også med kaliber 22 (5,5 mm) og kaliber 25 (6,35 mm).

Et luftvåben med kaliber større end 17 skal opbevares i et sikkert aflåst skab.

Uanset størrelsen, skal alle luftvåben håndteres med respekt og omhu. Du er under alle ansvarlig for at ingen mindreårige kan få adgang til dit luftvåben. Selv om et kaliber 17 luftgevær ikke anses for at være et dødbringende våben, er det alligevel farligt. Det kan give alvorlige skader at bliver skudt med et kaliber 17 luftvåben.

Hvad må du bruge et luftvåben til?

Som senior husker du måske en tid hvor unger frit kunne løbe rundt i landskabet og skyde efter fugle og rotter med et luftgevær. Sådan er det ikke mere.

Et kaliber 17 luftvåben kan du bruge på din private grund, både inden- og udendørs. Men selv om der findes nogle websider der siger noget andet, så er det ikke tilladt at skyde efter levende dyr.

Du må slet ikke skyde efter dyr, ej heller rotter, uden jagttegn. Og så må du kun bruge et decideret jagtvåben til det. Et jagtvåben skal have en mundingshastighed på mindst 220m/s. Det svarer nogenlunde til lydens hastighed. Sådan et våben kræver også våbentilladelse fra politiet.

Hvis du vil skyde med luftvåben større og kraftigere end 4,5 mm, skal du enten have jagttegn eller være medlem i en skytteforening.

luftgevær

Hvorfor skyde?

Skydning er en sport. Det kræver en rolig hånd, selvkontrol og en god øje-hånd koordination. Alle disse ting er vigtige for dig som senior at holde i gang og træne.

Skydning kan ikke erstatte motion, som er endnu vigtigere for dit helbred. Men det er god træning for både koncentration og selvkontrol. Regelmæssig motion er dit bedste bud for at holde blodtrykket i orden. Normalt blodtryk er en forudsætning for en rolig hånd og hjælper også med koncentration. Som så meget andet virker det også omvendt. Dvs. når du træner din koncentration og selvkontrol vil det også påvirke dit blodtryk positivt.

Skydning hjælper dig med at holde dig ung.

Derudover er det også en billig sport. De billigste luftgeværer kan fås for langt under 1000 kroner. Selv i den dyre ende er udgiften ikke særlig stor. Bortset fra geværet er det eneste du skal købe en dåse med hagl og måske et par skydeskiver.

Udgiv din kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.